Langelinie Lystbaadehavn

Langelinie Lystbådehavn

Nye digitale tider på blot 18 timer
Sidste sommer brød betalingsautomaten ved Langelinie Lystbådehavn i København sammen. Fastliggere og gæstesejlere kunne hverken betale for vand, elektricitet, baderum, vaskeri eller havneplads.

”Det var en katastrofe. Den gamle betalingsautomat valgte at stå af midt i sejlsæsonen, hvor lystbådehavnen har størstedelen af årets indtægter,” fortæller Torben Falholt på en telefon fra Bogense, hvor han netop har lagt til kaj efter 20 timers sejlads for at deltage i Fyn Rundt 2022.

Torben Falholt er bestyrelsesmedlem i Langelinie Yachtklub. Sammen med Ivan Frans Jensen fik han opgaven at være tovholder og finde en løsning, som skulle være hurtig, men også langtidsholdbar.

Løsningen blev at opgradere Langelinie Lystbådehavns 18 styk T6-forsyningsstandere til det digitale betalingssystem TALLYWEB fra Tallykey.

”Vi fik fat i de gode folk i Nordvestjylland og jeg tager ikke gas på dig: På to døgn fik vi den letteste og mest enkle løsning. Nu kan fastliggere og gæstesejlere betale forbrug og havneplads via smartphone. Samtidig er vi nået i mål med vores kongstanke – at have så lidt teknik og elektronik på havnen som overhovedet muligt. For teknik og elektronik går før eller siden i stykker,” fortæller Torben Falholt.

Begejstrede for fleksibilitet
Hos Tallykey i Struer var det kundeservicechef Ivan Juul Simonsen og salgschef Morten Jørgensen, som i al hast tryllede en løsning frem, da betalingsautomaten i Langelinie Lystbådehavn opgav ævred.
Deres logning på opgaven viser, at den digitale betalingsløsning var oppe at køre efter blot 18 timer.
Kundeservice i den kaliber er da også blevet taget godt imod blandt sejlerne i København:

”I en kritisk situation har det været et utroligt nemt og hyggeligt samarbejde. Vi får lutter positive reaktioner fra sejlerne, som er begejstrede for fleksibiliteten i den digitale løsning, hvor vi hver især kan overvåge forbrug og ordne betalinger via mobilen – uanset om vi står på dækket nede i havnen eller sidder hjemme i sofaen,” siger Torben Falholt.

Bedre driftsøkonomi
Også for Langelinie Lystbådehavn er skiftet fra den analoge betalingsautomat til det digitale system en god løsning:

”Vi er en lille havn med begrænset økonomi og havnefoged-kapacitet. Jeg kan love dig for, at vi tidligere har tabt mange penge, når sejlere af den ene eller anden grund ikke har betalt forbrug og havneafgift. Nu er det nemt og ligetil: Betal via mobilen – så får du elektricitet, vand og adgang til havneplads, baderum og vaskeri,” slutter Torben Falholt.

Vælg mellem to produktkategorier

FORSYNINGSSTANDERE

BETALING/ADGANG

  • KNOW HOW

    Hardware

    aluminium-standere med el- og vandforsyning
    til havne, campingpladser etc.

  • KNOW HOW

    Software

    Digitale systemer til styring, betaling og administration.

  • KNOW HOW

    Adgangskontrol

    Anlæg der giver adgang til bygninger og faciliteter.

  • KNOW HOW

    Ladestandere

    Ladestandere til elbiler.

  • KNOW HOW

    Support

    Klar til at hjælpe, når I har behov for det.

icon-envelope

Tilmeld dig Tallykeys nyhedsbrev

…og modtag en masse spændende nyheder og casestories direkte i din indbakke