Tallykey T6

Aluminiums-søjle i eksklusivt design og høj kvalitet.

Tallykey T6-søjlen er udviklet til forsyning af el og vand. Søjlens elegante design bidrager positivt til gæsternes oplevelse af området, hvor søjlen er placeret – og valget af materialer gør den robust og vedligeholdelsesfri.

Lyser op overalt
Alle T6-søjler leveres med en eksklusivt designet belysning i toppen.

Søjlen kan derfor anvendes alene som belysning – eller i kombination med strøm- og vandforsyning.

De mange kombinationsmuligheder gør T6-søjlerne til markedets absolut mest anvendelige og fleksible forsyningssøjle.

Hos Tallykey produceres T6-søjlen på bestilling til hver enkel installation med udgangspunkt i individuelle ønsker og behov. Det sikrer slutbrugeren en unik og skræddersyet løsning, som genererer optimal brugerglæde og optimalt udbytte af investeringen.

Sikkerhed og holdbarhed
Alle Tallykey-søjler er udført i vejrbestandig anodiseret aluminium. Skruer, bolte og aksler er produceret i syrefast stål, og lamperne beskyttes af et buet topdæksel i aluminium samt et lampecover i slagfast plast.

I produktionen anvendes kun materialer af højeste kvalitet, hvilket giver søjlen en levetid på mindst 15-20 år. Og det vel at mærke med minimal vedligeholdelse.

T6-søjlerne lever naturligvis op til alle relevante standarder og myndighedskrav.

Fleksibel forsyning
T6-søjlen leveres med op til seks el-udtag. Hvert enkelt stik er forsynet med en automatsikring med et tilhørende HPFI-relæ eller kombirelæ.

Søjlen kan desuden udstyres med op til fire vandhaner, og bliver dermed en komplet og brugervenlig forsyningsløsning. Derudover er der mulighed for 1-3 faset udtag med op til 125A.

Mange muligheder for tilbehør
T6-forsyningssøjlen kan tilpasses et væld af muligheder og behov, grundet et bredt tilbehørsprogram.

Elegant låge
Betjeningen af kombirelæer, målere og eventuelle kortlæsere er gemt bag en letbetjent stormsikret og selvlukkende frontlåge, som åbnes med et tryk på en knap. Altsammen medvirkende til at højne både sikkerhed og brugerkomfort.

Forbrugsafregning – tre løsninger

Elforbrug er en stigende omkostning, så en individuel afregning sparer både penge og giver en mere fleksibel fordeling af udgifterne.

Den traditionelle elmåler
Den mest enkle, men også ganske effektive form for forbrugsafregning er en traditional elmåler til manuel aflæsning, hvor forbruget aflæses direkte på selve måleren. Vores produkter kan leveres med yderst driftsikre og holdbare digitale el-målere.

Tallybee
Vi tilbyder også en løsning til forbrugsafregning ved navn Tallybee. Her er der tale om markedets mest pålidelige og brugervenlige system til fjernaflæsning af el-målere. Gæsternes el-forbrug aflæses lynhurtigt via et lille Tallybee pop-up vindue på computerskærmen.

Tallyweb
Den nyeste løsning til forbrugsafregning fra Tallykey hedder Tallyweb.

Her betjener kunderne sig selv. Dermed lettes administrationen, og det fulde overblik bevares.

Betaling for serviceydelser og forbrug samt adgang til faciliteter, håndteres nemt med Tallyweb. Ved ankomst registrerer gæsten sig selv på den  brugervenlige onlineportal, hvor de ønskede ydelser betales med kreditkort eller MobilePay. Denne straksafregning af forbrug gavner likviditeten og fjerner debitorrisikoen.

Download specs