Profil

Tallykey forsyningsløsninger byder dine gæster velkommen

Hos Tallykey A/S i Struer udvikler og producerer vi forsyningssøjler med betalingsløsninger til havne og campingpladser >< i et elegant design og en absolut høj kvalitet, så du kan byde dine gæster velkommen med nem og hurtig adgang til el, vand og andre faciliteter. Vores produktion af forsyningssøjler og -standere tager udgangspunkt i mere end 25 års erfaring med bearbejdning og montering af aluminiumsemner. Vi investerer løbende i topmoderne produktionsudstyr, og har et stærkt fokus på efteruddannelse af vores stabile og engagerede medarbejdere. Det giver os de bedste forudsætninger for at arbejde rationelt og fleksibelt og dermed udvikle, producere og levere de bedste kvalitetsløsninger indenfor selvbetjente forsyningssøjler med tilhørende software til online-styring, betaling og administration samt et omfattende serviceprogram til fornuftige priser.

Tallykey tilbyder moderne forsyningsløsninger der gør din hverdag nemmere

Vi henvender os til ledelse og management på havne og campingpladser, som gerne vil tilbyde sine gæster selvbetjent nem og hurtig tilslutning til vand og el m.m.. samt smart og enkel adgangskontrol >< og forbrugsafregning via moderne og lettilgængelige forsyningsstandere, som enten leveres i standardudgaver eller som skræddersyede løsninger.

Dine gæster styrer selv el-forbrug og andre services

Tallykey udvikler software til online-styring og administration, der gør det nemt for dig og dine ansatte at modtage betaling, måle, styre, administrere de enkelte gæsters forbrug samtidig med at samme gæster – digitalt via smartphone eller online selvbetjening – nemt og hurtigt kan følge og styre eget forbrug, betale samt få adgang til services som adgang, vask, bad, bomme og andet som er elektrisk styret.

Elegant og brugervenligt design der holder til dagligt slid

Uanset hvilke af vores mange driftsstabile løsninger og produkter indenfor forsyningsstandere og selvbetjent forsyning af fx vand og el, adgangskontrol, måling samt forbrugsafregning der dækker dine behov bedst, er du altid sikker på en gennemtænkt, robust og funktionel kvalitetsløsning i et smukt, tidssvarende og brugervenligt design, der gør det nemmere og mere behageligt for dine gæster at besøge din havn og/eller campingplads.

Tallykey er markedsledende teknologi med fokus på funktion og stabilitet

Alle Tallykey forsyningssøjler er udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark, hvor vores dygtige medarbejdere kun anvender robuste og langtidsholdbare kvalitetsmaterialer. Alle produkter lever op til alle relevante standarder og myndigheds-krav til anlæg af denne type. Selve søjlen er udført i anodiseret aluminium, mens bolte, aksler og skruer er produceret i syrefast stål. Det betyder minimal vedligeholdelse for dig samtidig med, at du altid kan byde dine gæster velkommen til en campingplads i smukke omgivelser.

Alle fjernbetjente funktioner og computerprogrammer er desuden udviklet og produceret i egen udviklingsafdeling i Danmark, hvor dygtige medarbejdere fokuserer på at levere de højeste standarder for brugervenlighed, hastighed og stabilitet. Alle elektroniske komponenter testes for funktion og el-sikkerhed inden de forlader vores produktion.

Kontakt Tallykey og book en demo af vores produkter og systemer.

Kontakt Tallykey