Tallykey T4

Elegant og alsidig forsyningssøjle med mange muligheder…

Tallykey T4 er den enkle, tidløse og brugervenlige forsyningssøjle til el og vand på campingpladser.

Facts og fordele:

  • 2 eller 4 el-udtag, 16A 1-faset.
  • Mulighed for vandhaner.
  • Mulighed for slangeholder.
  • Elegant lavenergi-lampe i toppen.
  • Tre forskellige løsninger til forbrugsafregning.

T4-forsyningssøjlen er en komplet forsyningsløsning, som er både enkel og yderst robust. Det enkle design taler for sig selv, og bidrager aktivt til gæsternes positive oplevelse af campingpladsen. Samtidigt sikrer kvaliteten af materialerne mange års problemfri drift.

Elegant design med indbygget belysning
T4-forsyningssøjlen tilbyder både stemningsfuld belysning, stilrent design og kvalitet i alle detaljer.

Produktets indbyggede lampe leder tankerne hen på PH’s klassiske danske lampedesign – og er en æstetisk nydelse med et behageligt og blødt lys.

Når mørket falder på, hjælper søjlens indbyggede lys med at lette lokalisering og betjening af søjlen og dens mange funktioner.

Kombinationen af belysning og forsyningsstander gør T4-standeren økonomisk attraktiv, da den løser flere vigtige opgaver på samme tid.

Kvalitet i enhver detalje
Tallykey-søjlerne produceres udelukkende af kvalitetsmaterialer, som sikrer mange års holdbarhed. Søjlen er udført i aluminium, mens bolte, aksler og skruer er produceret i syrefast stål.

Således er Tallykey T4-søjlen stærkt rustet til at overleve mange års udendørs brug – selv i det hårde og aggresive miljø på en havn.

Søjlen kan derfor anvendes alene som belysning – eller i kombination med strøm- og vandforsyning, ligesom en udgave alene med vand også er en mulighed.

Mange muligheder for tilbehør
T4-forsyningssøjlen kan tilpasses et væld af muligheder og behov, grundet et bredt tilbehørsprogram.

Elegant låge
Betjeningen af kombirelæer, målere og eventuelle kortlæsere er gemt bag en let betjent stormsikret og selvlukkende frontlåge, som åbnes med et tryk på en knap. Alt sammen medvirkende til at højne både sikkerhed og brugerkomfort.

 

Hvorfor Tallykey T4?
Der er flere afgørende detaljer at tage i betragtning, når det handler om enheder til el- og vandforsyning: Fx. forholdet mellem pris og levetid? Det samme gælder den lange række af EU-standarder som forsyningsenhederne skal overholde. Og så er det vigtigt, at produktet er nemt og ukompliceret at montere?

Tallykey T4-søjlen lever op til alle disse ting, og det tekniske går op i en højere enhed med det enkle og tidløse design. Produktet sikrer mange års vedligeholdelsesfri drift, og det bedste udbytte af investeringen.

Forbrugsafregning – tre løsninger

Elforbrug er en stigende omkostning, så en individuel afregning sparer både penge og giver en mere fleksibel fordeling af udgifterne.

Den traditionelle elmåler
Den mest enkle, men også ganske effektive form for forbrugsafregning er en traditional elmåler til manuel aflæsning, hvor forbruget aflæses direkte på selve måleren. Vores produkter kan leveres med yderst driftsikre og holdbare digitale el-målere.

Tallybee
Vi tilbyder også en løsning til forbrugsafregning ved navn Tallybee. Her er der tale om markedets mest pålidelige og brugervenlige system til fjernaflæsning af el-målere. Gæsternes el-forbrug aflæses lynhurtigt via et lille Tallybee pop-up vindue på computerskærmen.

Tallyweb
Den nyeste løsning til forbrugsafregning fra Tallykey hedder Tallyweb.

Her betjener kunderne sig selv. Dermed lettes administrationen, og det fulde overblik bevares.

Betaling for serviceydelser og forbrug samt adgang til faciliteter, håndteres nemt med Tallyweb. Ved ankomst registrerer gæsten sig selv på den  brugervenlige onlineportal, hvor de ønskede ydelser betales med kreditkort eller MobilePay. Denne straksafregning af forbrug gavner likviditeten og fjerner debitorrisikoen.

 

 

Download specs