Tallykey forsyningsløsninger byder dine gæster velkommen
Hos Tallykey A/S i Struer udvikler og producerer vi forsyningssøjler med betalingsløsninger til havne og campingpladser >< i et elegant design og en absolut høj kvalitet, så du kan byde dine gæster velkommen med nem og hurtig adgang til el, vand og andre faciliteter.
Vores produktion af forsyningssøjler og -standere tager udgangspunkt i mere end 25 års erfaring med bearbejdning og montering af aluminiumsemner. Vi investerer løbende i topmoderne produktionsudstyr, og har et stærkt fokus på efteruddannelse af vores stabile og engagerede medarbejdere. Det giver os de bedste forudsætninger for at arbejde rationelt og fleksibelt og dermed udvikle, producere og levere de bedste kvalitetsløsninger indenfor selvbetjente forsyningssøjler med tilhørende software til online-styring, betaling og administration samt et omfattende serviceprogram til fornuftige priser.